Slået op d.

Hip hurra, der er fødselsdag i webshoppen. Det siger minderne fra Facebook selv(!)

Det kan ikke kun være mig…

Er det virkelig så langt tid siden?“.

Guuud, det have jeg helt glemt“.

Nååårh ja…

Og “nurh, hvor var han lille og vakker

Sådan lyder det som oftest i mit hoved, når jeg om morgenen stikker hånden ud over sengekanten, får fumlet mig frem til min telefon og modtager dagens minder fra Facebook. Jeg elsker det! Ikke mindst dem, der fortæller om juniors sjove indfald, spørgsmål og påfund. For det der med at skrive i barnets bog… Indrømmet, det gled ligesom ud. Og hvordan er det så med de minder? Man glemmer dem. Jeg glemmer dem. Også selvom de er geniale og man tænker, DET glemmer jeg aldrig(!) Men jo, det gør du. Stort set altid. Med mindre det bliver fortalt videre – og fortalt igen og igen og igen. Eller med mindre en social tjeneste som Facebook husker det, og minder dig om det.

Minder fra Facebook - Designerblog

I morges var det ikke juniors kunstner, der sprang mig i øjnene. Men faktisk noget helt andet. Noget jeg ikke havde husket. Eller skænket en tanke for den sags skyld. Men i dag er der faktisk fødselsdag. Her – på designerblog.dk. Det er præcis 2 år siden, jeg lagde den første plakat i shoppen og lancerede min plakatshop. Er det virkelig så lang tid siden??? Sørme ja(!)

Så hip hip og tusind tak til alle jer, der danser med.

/Tine

Ps. Hvis du ikke ved, hvor du ser dine minder, så kan du følge linket her: dine minder fra Facebook

Slået op d.

Seo og brugeradfærd

Man kan jo altid blive klogere…

Når jeg sætter mig ved skrivebordet hver morgen kl. 7.30 er det primært for at lege med kreative vinkler og grafisk design, men seo, sociale medier og brugeradfærd er også noget af det, der hiver i mig og fylder min dag ud – og jeg synes, det er et vildt spændende felt. Ikke mindst fordi det er så foranderligt et felt. Bedst som man tror, man har luret Google eller fået facebook helt under huden, så ændrer de på design, algoritmer eller regelsæt. Fair nok, der er også dage, hvor det er (pisse)irriterende, men dybest set gør det det jo kun mere spændende. Vil du have fingeren på pulsen, skal du ikke ligge dig ud på solvognen for længe ;-)

De seneste par dage har jeg været på kursus for at få min egen viden både udvidet og opdateret. Man kan diskutere, hvad der kan komme under huden på blot to dage, men rent faktisk synes jeg udbyttet var ganske ok. Det at kunne holde 100 % fokus på et felt et par dage, er bare aldrig skidt, men selvfølgelig er det ikke en uddannelse. Det er en inspirations- og videnskilde, som jeg nu skal bygge videre på selv.

Jeg har lovet mig selv, at Google Analytics nu ikke er noget, jeg bare vil lade sejle sin egen sø. Jeg har længe haft kontoen og koden, men ikke fået det fulgt op og analyseret på det, men nu skal det være nu. Det er jo for pokker tosset andet. Som hjemmesideejer og webshopejer er det jo essentielt at holde øje med en sides statistik og optimere, så de besøgende har den bedst mulige oplevelse. Så det er mål 1.

Og generelt skal Google-kontoen vist dyrkes lidt mere. Vi blev introduceret for værktøjer som Google Webmaster og Google url-builder og der var generelt muligheder i skidtet. Man kan jo altid have en holdning til Google og det faktum, at man frivilligt deler så meget med dem, men alt andet lige er jeg af den personlige overbevisning, at de giver mig mindst lige så meget, som jeg giver dem. Så jeg fortsætter :)

Facebook-annoncering har jeg længe arbejdet med, mens AdWords ikke har været noget, jeg har “dyrket”. Om det bliver det nu, må tiden i første omgang vise, men nu er vi introduceret – og mon ikke jeg kan bydes op til en dans eller to. Det er jo et spændende værktøj, som rammer brugerne på et andet ben end facebook. Hvor facebook er forstyrrende, rammer AdWords brugeren lige der, hvor de beder om det. Et du interesseret i “vvs”, giver de dig vvs. Der er facebook jo lidt en anden størrelse. I skrivende stund bliver jeg tilbudt en dampmoppe, en led-lyskæde, tøj og et års forbrug af kaffe. På led-lyskæden kan de have gang i lidt re-targeting, men på kaffen er de i hvert tilfælde på afveje. Den form for brun væske indtager jeg aldrig :-)

Det var to intense dage med SEO, SEM, metadata, organiske søgninger, Google, analytics, facebook, custom audience, re-targeting og hvad der nu ellers var af buzz-ord. Men uanset navne og mystificering, så var essensen, at man skal være der, forholde sig til sine brugere og servicere dem, både når de ved det – og når de ikke ved det. Og ja, selvfølgelig skal man det :o)

Sidst men ikke mindst, må jeg lige dele udsigten fra terrassen med jer, for DEN fejlede knagme ikke noget…

UCN_udsigt

Slået op d.

Huj hej som det går :))

Denne weekenden, blev weekenden hvor min facebookside www.facebook.com/designerblog.dk ramte 400 likes. Weee for en optur!

De fleste ved det – jeg er pjattet med det dersens facebook. Fair nok, det har også sine bagsider, men det er ikke det, jeg vil vende her. For lige nu og her, er jeg altså bare pjattet med skidtet – pjattet med den helt unikke mulighed for kommunikation og umiddelbar kontakt, det giver mig.

For knap to måneder siden startede jeg min designerblog.dk facebookside op og i dag har vi så rundet de 400 likes. Bevares, det placerer ikke siden på nogen rekordliste, men det overstiger klart mine forventninger og jeg er bare glad!

Men faktisk er det ikke tallet 400, der gør mig rigtig glad. Det er naturligvis vigtigt i relation til, at jeg selvsagt gerne vil have kendskabet til mine plakater udbredt, men langt vigtigere og motiverende er det på det personlige plan, at så mange tager sig tiden til at respondere på det jeg laver. Det kan være det hurtige virtuelle skulderklap “synes godt om” eller det kan være en kort kommentar eller måske en deling. Det hele er vand på motivationsmøllen og smilet vil ingen ende tage.

Så herfra skal lyde et stort og oprigtig TAK!