Slået op d.

Nørde-lørdag

Når mere end 50 % af alle, der tilgår internettet gør det fra en mobil device, siger det sig selv, at det er essentielt for en hjemmeside/webshop, at den tager sig godt ud – ikke blot i desktopudgaven, men også på smartphones. Det er ved at være lang tid siden, jeg første gang investerede tid i et større redesign for at imødekomme denne udvikling, og designerblog.dk har også længe kørt med et responsivt design i kategorien “udmærket”. Men sådan HELT lækkert har det ikke været. Den mobile udgave sejlede fx lidt sidelæns, headeren spillede ikke helt – og værst af alt, der var folk, der ikke kunne finde webshoppen (her er et GISP ganske passende).

Der skæres ind til benet
Nu har jeg været på jagt i wordpress-universet igen og har valgt et nyt tema, som er helt enkelt og 100 % kompatibelt med shoppen. Det skulle gerne betyde en lettere og mere overskuelig besøgsoplevelser for alle jer, der kigger forbi. Og det skulle også meget gerne betyde mindre bøvl for undertegnede. Det giver ikke så meget plads til grafiske udfoldelser, men de skal jo omvendt præsenteres i shop og blogindlæg, så jeg har besluttet “it’s the way to go”.

IMG_3574

Håber I kan lide forandringerne. Nu vil jeg nørde videre, kh Tine

 

Slået op d.

designerblog.dk – nyt design (igen)…

D. 17. august skrev jeg et indlæg om nyt responsive design her på bloggen. Og nu to måneder efter er overskriften den samme – “hjemmesiden har fået nyt design, nyt responsive design”. Og hvordan hænger det så lige sammen? Tjo, der er faktisk en god grund – ja op til flere. Den primære er, at jeg havde et ønske om at få integreret en webshop på denne blog, hvor jeg kunne sælge både mine kunstplakater, men også helt nye grafiske plakater med husregler, ordsprog, citater, illustrationer med mere. Og da jeg forsøgte at integrere shoppen i det seneste design, spillede det bare ikke. At bestille en plakat via en mobiltelefon var nær ved umuligt. Så jeg lagde hovedet i blød, søgte nettet tyndt og endte med at gå en hel anden vej. Ny skabelon, ny webshop og nyt design. Og voila, nu er vi kørende.

Dump

Scrollider
Mit valg af skabelon endte efter flere timers jagt på Scrollider, som vandt mig ind med argumenterne; 100 % responsive design, blog, opdelt menu, portfolio, typografiske valgmuligheder og solid integration til sociale medier. Letheden og udbygningsmulighederne var også sød musik. Så det blev valget, og so fare so good. Det store felt til grafisk udfoldelse på forsiden, er jeg naturligvis også glad for. Jeg har på nuværende tidspunkt valgt et stationært billede, men i skabelonen ligger også muligheden for at lave et slideshow.