Ved siden af mit professionelle arbejde som grafisk designer dyrker jeg også flittigt min hobby som kunstner. Jeg maler med akryl på lærred, og motiverne og farverne er mange. Jeg lancerede for første gang i 2006 et online-galleri, og har siden også udstillet mange forskellige steder. Du kan se og læse meget mere ved at besøge min anden hjemmeside: kunstnerblog.dk eller facebook.dk/kunstner.tinefaurholdt
Hvordan bruger jeg kunsten som grafisk designer?
Fælles for både kunsten og det grafiske design er jo kreativiteten samt legen med former, farver og udtryk. Det er bestemt to forskellige verdner, men der er alligevel meget, man kan tage med begge veje. Jeg har prøvet helt konkret at male et maleri til en brochure, men som oftest foregår koblingen mellem min kunst og mit grafiske design på et mere ubevidst niveau.
Comments
Hej, sikke nogle flotte malerier du har lavet, meget unikke og sjove.
Hej Rikke. Mange tak for kommentaren – og ikke mindst komplimenten :)