Det kan ikke kun være mig…

Er det virkelig så langt tid siden?“.

Guuud, det have jeg helt glemt“.

Nååårh ja…

Og “nurh, hvor var han lille og vakker

Sådan lyder det som oftest i mit hoved, når jeg om morgenen stikker hånden ud over sengekanten, får fumlet mig frem til min telefon og modtager dagens minder fra Facebook. Jeg elsker det! Ikke mindst dem, der fortæller om juniors sjove indfald, spørgsmål og påfund. For det der med at skrive i barnets bog… Indrømmet, det gled ligesom ud. Og hvordan er det så med de minder? Man glemmer dem. Jeg glemmer dem. Også selvom de er geniale og man tænker, DET glemmer jeg aldrig(!) Men jo, det gør du. Stort set altid. Med mindre det bliver fortalt videre – og fortalt igen og igen og igen. Eller med mindre en social tjeneste som Facebook husker det, og minder dig om det.

Minder fra Facebook - Designerblog

I morges var det ikke juniors kunstner, der sprang mig i øjnene. Men faktisk noget helt andet. Noget jeg ikke havde husket. Eller skænket en tanke for den sags skyld. Men i dag er der faktisk fødselsdag. Her – på designerblog.dk. Det er præcis 2 år siden, jeg lagde den første plakat i shoppen og lancerede min plakatshop. Er det virkelig så lang tid siden??? Sørme ja(!)

Så hip hip og tusind tak til alle jer, der danser med.

/Tine

Ps. Hvis du ikke ved, hvor du ser dine minder, så kan du følge linket her: dine minder fra Facebook

Skriv et svar