Slået op d.

“Skriv som en pro” – på kursus i copywriting

På kursus i copywriting ved den altid skarpe Christina Klitsgaard

20. januar 2016.

Vækkeuret ringede kl. 5.00.

Udenfor viste vinteren sig fra sin kolde side.

Minus 16,5 grader(!)

Alligevel sprang jeg velvilligt og lynhurtigt ud af den varme dyne.

Foran mig ventede nemlig 2 kursusdage i Vejle.

Jeg skulle lære at skrive som en pro.

Og Christina Klitsgaard skulle vise vejen.

Jeg havde det som et barn juleaften.

Fil_000 (36)

Jeg har været undervist af Christina før. Både i forbindelse med min uddannelse til Online Marketing Manager, men også før det – under overskriften “Effektiv emailmarkedsføring”.

Så jeg havde en god idé om, hvad jeg gik ind til. Intensiv undervisning, fuld gas på inspiration, smil og højt fagligt niveau. Ja, jeg mener “what’s not to like”.

Og denne gang var det i en helt fantastisk kulisse på Hotel Kellers Park i Vejle, hvor vi blev overrasket med gaver fra Christina og tip top forplejning.

“Lær email-copywriterens bedste skrivetricks”
Sådan stod der på salgsmaterialet, da jeg kort før jul var heldig at tilrage mig sidste plads på kurset. “Fedt”, tænkte jeg. For derefter at tænke “og hvad er det nu egentlig lige helt præcist copywriting er?”

Christina hjalp mig på vej, og jeg sidder nu med følgende definition:

“Copywriting er forfatning af tekster med et call-to-action. Ikke blot informative tekster eller underholdning. Det er tekster, der vil have læseren til at købe et produkt. Skrive sig op til en event. Eller på anden vis handle”.

Create something today, even if it sucks. Cup.

Den første dag stod meget i psykologiens tegn. Kend dine modtagere, vid hvordan de tænker – og ikke mindst, hvordan du trigger dem. På 2. dagen fik vi kruset på billedet ovenover.

Nu skulle der tekstforfattes. Og mantraen var “create something today, even if it sucks”. Fedt mantra. Gør noget. Også selvom det ikke er fantastisk eller perfekt. For som Christina også ynder at sige “perfect is the enemy of done”. Og ja, det er jo så ganske sandt.

Alt i alt 2 virkelig fede og indbringende kursusdage med mange (mange mange) indtryk og input, der lige nu er under behandling på øverste etage. Når de er en smule i system, skal det ikke udelukkes, at der kommer en ekstra lille opfølgning herinde.

Over and out for nu.
Kh Tine

Ps. Har du selv fået appetit på et kursus magen til, hvor du kan lege med ord og blive klog på copywriting? Kig forbi www.christinaklitsgaard.dk. Jeg anbefaler det gerne :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *