Slået op d.

Illustrationer til fødselstavler

Illustrationer til fødselstavle

Selvom online marketing og alt digitalt har fået sit tag i mig, vil det aldrig ændre på det kreative og grafiske dna, jeg lykkeligvis bærer på.

Jeg elsker det strategiske i online marketing. At været “agenten” på mission impossible, der knækker koden og sejrer på Google podiet. Det er for fedt(!)

Men jeg elsker også farver. Former. Kreationer. Og visuelle udtryk. Og ja her på min blog får jeg jo lov at forene det hele. Så what’s not to like.

De seneste uger har jeg arbejdet med nye fødselstavler til webshoppen. Mit ønske var en serie meget enkle fødselstavler med minimalistiske (og genkendelige) dyr, der skulle stå frem i en enkelt farve, som var de klippet ud i karton.

Det første dyr, jeg brugte i mit layout var anden, som jeg tidligere havde tegnet til en badeværelsesplakat. Så vidt så godt. Den var hurtigt i hus.

Men der var flere dyr i pipelinen. Jeg mærkede en elefant komme marcherende, og en hval var også hurtigt vedtaget. Store skønne dyr med enkle linjer og dog stor karakteristika.

Fødselstavle - plakat med hvaler

De tre første dyr er nu tegnet færdige og taget i brug, men der er flere på skitseblokken – og lur mig om ikke nogen af dem ender i Illustrator og efterfølgende på en fødselstavle eller to.

Vi får se :)

Hvis du vil se de første fødselstavler med ænder, hvaler og elefanter er det bare at klikke lige her

Håber du har en dejlig dag.

/Tine