Skrevet den

Illustrationer til fødselstavler

Illustrationer til fødselstavle

Selvom online marketing og alt digitalt har fået sit tag i mig, vil det aldrig ændre på det kreative og grafiske dna, jeg lykkeligvis bærer på.

Jeg elsker det strategiske i online marketing. At været “agenten” på mission impossible, der knækker koden og sejrer på Google podiet. Det er for fedt(!)

Men jeg elsker også farver. Former. Kreationer. Og visuelle udtryk. Og ja her på min blog får jeg jo lov at forene det hele. Så what’s not to like.

De seneste uger har jeg arbejdet med nye fødselstavler til webshoppen. Mit ønske var en serie meget enkle fødselstavler med minimalistiske (og genkendelige) dyr, der skulle stå frem i en enkelt farve, som var de klippet ud i karton.

Det første dyr, jeg brugte i mit layout var anden, som jeg tidligere havde tegnet til en badeværelsesplakat. Så vidt så godt. Den var hurtigt i hus.

Men der var flere dyr i pipelinen. Jeg mærkede en elefant komme marcherende, og en hval var også hurtigt vedtaget. Store skønne dyr med enkle linjer og dog stor karakteristika.

Fødselstavle - plakat med hvaler

De tre første dyr er nu tegnet færdige og taget i brug, men der er flere på skitseblokken – og lur mig om ikke nogen af dem ender i Illustrator og efterfølgende på en fødselstavle eller to.

Vi får se :)

Hvis du vil se de første fødselstavler med ænder, hvaler og elefanter er det bare at klikke lige her

Håber du har en dejlig dag.

/Tine

Skrevet den

Plakater i storformat, 70 x 100 cm

Plakater i store formater - www.designerblog.dk

 

Som noget helt nyt, kan alle plakater i shoppen nu bestilles i storformatet 70 x 100 cm(!) :)

Der har været forespurgt på det i et stykke tid, og nu er det en realitet. Samtlige plakater kan nu både bestilles i 21 x 30, 30 x 40, 40 x 50, 50 x 70 OG 70 x 100 cm. Så uanset, om man har en lille plads, en lidt større eller en ret giga, så kan der findes plakater til formålet her.

Er du på udkig efter en plakat i formatet 70 x 100, vil jeg da foreslå, du kigger lige her i plakatshoppen

Skrevet den

What if I Fall…

Jeg elsker motiverende ord og citater med et budskab. Et af mine top favorit citater er “What if I fall? Oh, but my darling… What if you fly”.

For mig står det citat som en påmindelse om sommetider at give slip. Glemme alle fordommene. Frygten. De 117 grunde til, at det nok IKKE går. Tage springet.

Der kunne jo opstå magi. Du kunne overraske dig selv. Verden. Sidemanden.

Og citatet er lige så velegnet i det private kærlighedsliv, som i beslutninger om at købe et hus. Tage et nyt job. Eller noget helt 4. Sommetider må der voves for at vindes.

I dag vover jeg ikke meget. Jeg leger. Lader regnen vaske mine vinduer og hygger mig indendøre.

Jeg har længe vidst, at jeg skulle have lavet en plakat med citatet. Og for et par uger siden, fik jeg igen rodet mig ud i en lille investering i et design bundle med alskens lækkerier. Så alt var på plads. Måsen skulle blot i sædet. Det er den nu. Og her har i status på dagens legerier:

Poster - designerblog.dk