Slået op d.

What if I Fall – ny plakat i shoppen

Indrømmet. Efter jeg er startet på min efteruddannelse, har jeg haft (pænt meget) fokus på teknik og seo. For at blive klog. Men jo også for at optimere din oplevelse herinde. Men men men det skal jo ikke kun handle om teknik. Det er jo design, der er sidens essens. Og i dag har jeg tilføjet en ny plakat i shoppen.

Plakat, What if I Fall

“What if I Fall? Oh but my Darling, what if You Fly” er et af min personlige favorit-citater og plakaten startede også som et projekt til mit eget hjem. Og der hænger den skam også nu. Men jeg har valgt at gøre det til en deler. Så vil du gerne have en plakat magen til, ja så kan den nu købes i plakatshoppen. Og som sædvanligt er der 4 formater at vælge imellem.

God søndag til dig.
/Tine

Slået op d.

Skrigende frøer, edderkopper, pandaer, pingviner og meget mere…

Den første uge hos Bigum&Co er nu tilbagelagt. Hovedet er fyldt med ord og værktøjer. Forvirringen hersker. Men dælme da, det er fedt(!)

Som en magnet suger jeg alle de vise ord, der kommer ud af Anders Selvelsteds mund til mig. Jeg vil have det hele med. ALT skal fanges. Men har du nogensinde set en magnet, der har suget 200 papirclips op? Samling. Men… Kaaaaaos(!) :))

Og ja, det er lidt status efter første uge, hvor temaet har været seo. Jeg er jo vant til at forfatte seotekster og arbejde med metadata, men lad os da bare sige, at der er kommet et par lag ovenpå. Og ikke mindst et par værktøjer. Det ville ikke være helt forkert at sige, vi nørdede den. Og nej, det er ikke umiddelbart min comfort-zone. Men det er altså fedt at nørde den lidt og føle sig udfordret. Man er jo trods alt ikke mødt op for at lære det, man kan i forvejen.

Hvad har så overrasket mig mest? Vel egentlig, at det er så nørdet. Der har været pænt meget snak om analyser, back-end-redigering, html-koder, screaming frogs, 4xx, linkjuice (nej, det slukker ikke tørsten) og canonical links (nej, det har intet med kanariefugle at gøre) und so weiter. Og vi har fået et hav af måder, vi kan analyse og optimere på.

Søndag står den på hjemmenørderi. Der skal orden i clipsene. To-do-listen er lang. Og jeg glæder mig :)

Hav en dejlig weekend.

Optimerede hilsner fra Tine

 

Slået op d.

Fontsamlingen er udvidet, nu skal der leges(!)

GodmorgenMan ved det godt. Der er oceaner af inspiration og lækre grafiske sager derude. I cyberspace. Det handler blot om at slå popo’en i sædet og bruge tiden på at surfe omkring.

Det gjorde jeg forleden og endte på siden www.designcuts.com, som har gjort det til deres “thing” at gøre livet sjovere for grafiske hoveder som undertegnede. Udover et fedt community, så stiller de designprodukter til rådighed – enten som freebies eller med kæmpe rabatter. Det kan vi jo godt lide :)

Mit første køb er en 22 professionelle og (hvis jeg selv skal sige det) super lækre fonte. Jeg fik dem i går, og legen er allerede i gang.

Fonte
(Grafik: Design Cuts)

Rigtig god weekend :)
Kh Tine